For mig er det ikke et spørgsmål mellem by og land, for jeg har boet i begge miljøer. 12 år i et sjællandsk landsbysamfund (også med en jægerkultur), hvor jeg aldrig har oplevet et sådant fænomen som det beskrevne. Derimod har jeg været ude for, at en politihund og en Rottweiler brød brød ud af indhegningen, og tilbagelagde 2 km for at skambide mine to sølvkaniner. Jeg kunne da have anvendt min samlevers jagtgevær, men hvorfor dog? Min nabos minkfarm havde indimellem en noget slap disciplin. Skulle jeg have plaffet disse angivelige rovdyr ned, - hvad jeg med 10 tdr. land blandet bevoksning havde ret til. Skulle jeg have skudt en vagtmandsschäfer, der var på afveje og bed en af gæsterne til min søns barnefødselsdag?
I mellemliggende år har jeg boet i et miljø (byggeforeningshuse på Østerbro), hvor det vrimlede med katte. Næsten enhver husstand havde en, men der var den almindelige praksis at neutralisere dyrene, så vi undgik territoriale opgør i 25 kvm små baghaver. Men de flyttede da rundt på sig, kræene. En af mine egne blev fundet i en aflagt barnevogn 2 gader væk, en af de andres blev fundet på min brandaltan i 3. sals høje osv osv. Man tager dyret ind og lader jungletrommerne gå.
