Vi er et fantastisk rigt land, når vi kan tillade os at formelig lukke landet i en god uges tid, fordi det er påske. Snart gør vi det igen, når det er store bededag, til pinse og til Kristi himmelfarts dag. Når vi nu når til juni, kan vi se frem til et lukket land i 6 til 8 uger, hvor man i hvert fald ikke skal få en god idé, som man skal samarbejde om. Når det så er overstået, kommer vi til efterårsferien, hvor vi lukker og slukker i omkring 3 uger, da mange vælger at holde ferie på den ene eller anden side af den officielle skolernes efterårsferie. Så kan der arbejdes igen indtil juleferien, som starter midt i december og varer til først i januar og så har vi jo lige vinterferien, som også i princippet varer tre uger. Trækker vi så weekender fra fredag middag og til mandag formiddag fra også, er der ikke mange dage tilbage af året, hvor folk er til at få fat i på jobbet, hvor der kan udvikles idéer, produceres, handles, samarbejdes og innoveres. Der er faktisk maksimalt 165 dage om året, hvor landet er i fuld sving samtidig. Når vi så samtidig bygger infrastruktur med basis i, at vi alle skal kunne køre på motorvejen samtidig, fordi vi skal holde ferie og fri på samme tid, køre over Storebæltsbroen på samme tid. Tænde for kontakterne på samme tid, synes vi vanvittig rige. Nu ved jeg jo ikke hvordan det er i Kina, Indien og de andre lande som vi klager over snupper vores produktion og idéer, men jeg kan ikke forestille mig at Kina er lukket de omkring 200 ud af 365 dage, som vi er i Danmark. Ja, jeg ønsker mig et langt mere kontinuerligt samfund, hvor vi sikrer, at forskning, produktion, handel og innovation er noget der fungerer 365 dage om året, som hospitaler, plejehjem, offentlig transport, sociale institutioner og meget andet gør det. Hvor man kan vælge, hvornår man vil holde fri, under hensynstagen til at vores samfund skal fungerer 365 dage om året – offentligt som privat. Hvor vi kan nøjes med et spor mindre på motorvejene og broerne, fordi vi ikke alle skal køre der på samme tid, hvor vi kan udnytte de vedvarende energikilder som sol og vind, (også) når den er der. Hvor hoteller og restauranter blomstrer 7 dage ugentligt og ikke kun i weekender og tvangsferier. Hvor der er en anden professionel at tale med, når en holder fri.