I en kronik af Peter Kemp ( Videnskaben kan ikke afskaffe det onde) vil den store filosof fortælle os alle sammen hvordan man kan karakterisere Anders Breivik på den filosofisk helt rigtige måde.
For at vise hvor forstandig hans analyse vil være skal han dog først citere en mængde andre store ånder, lige fra Aristoteles til Paul Ricoeur (der vist nok er modstander af alle salgs reduktioner af den menneskelige virkelighed). Nogle af tænkerne får pæne ord med på vejen, mens andre lige får at vide at hvis deres ideer ikke opererer med at menneskene kan straffes for deres handlinger så dur de ikke i denne sag. Peter Kemp konkluderer endelig at Breiviks handlinger simpelthen må karakteriseres som ”politisk galskab”, og så kan han heldigvis godt straffes. Voilà!




























