Det er tid til årets konfirmationer. Men hvad betyder konfirmationen egentlig for de unge? Tror de overhovedet på Gud, og hvor tit kommer de i kirke efter, de er blevet konfirmeret? Eller er det kun et spørgsmål om gaver og penge? Mange følger nok også bare strømmen, for alle de andre skal jo konfirmeres. Og så gør det jo ikke noget, at man samtidig får en masse penge. Men konfirmationen er begyndt at gå i den forkerte retning. Førhen betød det jo at man ”trådte ind i det voksnes rækker”, og man tog måske mere ansvar. Men hvor mange er voksne i dag, når de er 13-14 år? Det er uden tvivl de færreste – for ikke at sige ingen. Penge er begyndt at tage overhånd, og en del af konfirmationsforberedelsen kunne (i samarbejde med skolen) også være at lære de unge om økonomi.
Er ”konfirmation” et synonym for ”penge”?



























