Jeg er som cyklist i København ikke spor bange for bilisterne, og har al respekt for fodgængerne, næ nej! Dem der får mig til at tænke over, om det nu var en god idé at droppe månedskortet er mine medcyklister! Jeg cykler næsten hver morgen de 12 kilometer jeg har til arbejdet og retur, og stort set hver dag oplever jeg noget ubehageligt.
Jeg skal ikke sidde og gøre mig selv god, men jeg signalerer altid når jeg drejer af eller standser, og i god tid, og jeg ved så sandelig også godt hvad en cykelklokke er der for! Jeg har været ude for at en kvinde med et lille barn på cyklen, prøvede at overhale mig i fuld fart, selvom vejen snævrede ind pga. vejarbejde på stien, så der altså kun var plads til at én cykel kunne køre igennem. Folk er også rigtig dårlige til at signalere, og så sent som igår måtte jeg hakke bremsen i, og desværre pløje ind i en der mente at hun helt spontant skulle standse op. Og dette er kun to episoder ud af rigtig mange. Og hvad er der med folk der mener at det er ok at overhale højre om? Eller lægge sig til venstre når man skal dreje af til højre? For dem er der satme mange af! Og også folk på deres racercykler der bare pløjer igennem med mange km i timen på cykelstierne i myldretiden! Helt ærligt! vi har alle travlt, og vil gerne nå hjem helskindet...




























