"Sultens slavehær" er forlængst afskaffet, fordi den såkaldte arbejderklasse med møje og besvær har tilkæmpet sig ordentlige livsvilkår. Til gengæld har kapitalen skiftet ansigt. Den er ikke længere den store stygge arbejdsgiver, man kan strejke overfor.
Den herskende klasse er i disse tider svær at definere, men den har jo ikke desto mindre kastet den vestlige verden ud i en krise, vi ikke har set siden den store depression.




























