Støttekredsen for Flygtninge i Fare 17-5-2012 Nyhedsbrev Synes du heller ikke, at jeg er et menneske? Jeg er nødt til at skrive. For jeg kan ikke holde det her ud. - Og det her, jeg ikke kan holde ud, handler slet ikke om mig, men om en ung kvinde på 23 år, der med sorgfyldt stemme spørger mig: ”synes du heller ikke, jeg er et menneske Mona”.... Det handler også om hendes større og mindre søskende og hendes forældre. - Om direkte myndighedschikane, og politichikane, der sendte hendes mor på hospitalet i 6 uger, har fået de store af børnene til at opgive ævret, og har fyldt den mindste pige på 7 år med en angst, så hun ikke tør lade sine forældre og søskende ude af syne og vågner og skriger i natlige mareridt og om dagen kværner om opholdstilladelse. – En lille pige på 7 år, født i Danmark af udenlandske forældre. Familiens baggrund er kort fortalt, at de kom til Danmark for knap og nap 13 år siden på flugt fra Irak (under Saddam Hussein). De fik afslag på asyl. De ældste af børnene har tilbragt de fleste af deres barndomsår i forskellige asylcentre. Har oplevet årene, hvor lejre blev lukket ned og asylsøgende flygtninge stuvet sammen som industrikvæg på kostrationering osv. Det korte og det lange er også, at ingen lande vil kendes ved familien Gagari som deres statsborgere. Sådan har det været i mange år. Alligevel afslår de danske myndigheder at give familien opholdstilladelse. Rigspolitiets forsøg på at sprede rædsel hos helt almindelige mennesker lykkes ganske fortræffeligt For 3-4 år siden fik familien tilladelse til at flytte ud af asylcentret og fik tildelt en selvstændig bolig. Tirsdag den 6. marts kl 8 morgen i år kom de så. Fem politibetjente og to tolke. Far og de ældste børn var taget i skole. Lille Lorine var i børnehave. Mor var alene hjemme og fik et chok, da hun åbnede døren og så det store politiopbud. Hun har været vidne til mange tvangsudsendelser gennem årene og troede naturligt, politiet var kommet for at hente hende, og stod der i choktilstand og bankede sig selv i hovedet og helt ude af den ”hvor er min mand og mine børn”. Rigspolitiet var ikke kommet for at hente familien og sende dem ud. Det var ikke grunden til det store politiopbud. De kom for at sprede rædsel og ransage hjemmet for et papir eller telefonnummer til venner eller familie i andre lande. Mor var i chok og bankede sig i hovedet og græd og blev lagt i låsestilling på gulvet med to betjente over sig. Øvrige betjente tømte hvert et skab og hver en skuffe ud på gulvet. ”Vi har i Danmark et dygtigt Rigspoliti med magt til at chikanere nogle sagesløse flygtninge. For dem er Danmark ikke en retsstat”. Børnenes mor er i forvejen svækket af væskeansamlinger i hjernen og må ikke udsættes for stress og anstrengelser. Senere samme dag måtte hun køres på hospitalet og opereres og fik hjernehindebetændelse. Yngste søn på 20 blev ringet op på vej ind i eksamenslokalet samme dag. Også han gik naturligt i chok og kunne ikke tænke en hel tanke og bestod ikke. Helin på 23 år var i skole, i gang med den 10. klasse hun ikke måtte tage, da hun var yngre, og afviste flygtningeunge iflg. udlændingeloven kun måtte lære frisørfaget, hvis de ville lære noget. Helin på 23 turde ikke tage hjem og satte sig på Hovedbanegården i timer og gloede og græd. Hun har stort set ikke været i skole siden. Hendes 6 år yngre søster er for mange år siden holdt op med at tro på nogen vil hende noget godt. Lille Lorin på 7 år har mareridt om natten og er bange for at gå i børnehave. For sæt nu politiet kommer og tømmer alle skuffer og roder i alt vores tøj og gør mor syg.. ”Og hvorfor har vi ikke opholdstilladelse?” Familien Gagari er blevet en brik i et politisk magtspil Familien Gagari er blevet en brik i en politisk magtkamp og politiske rænkespil. På Christiansborg sidder en flok folkevalgte og opfører sig som en flok vuggestuebørn, lige fra det yderste venstre til yderste højre: ”Du sagde, og jeg har sagt, og jeg vil ha… og ellers får du ikke”… og trusler og intriger flyver gennem luften. Hvad er det for et styre, hvad er det for et land…. På Bispebjerg sidder jeg og tudbrøler, ikke fordi jeg er sart. Jeg er med tiden blevet hærdet. Men ikke så hærdet, så jeg er kold over for voksne, unge og børn, der kules ned med systemkøller af nogle iskolde og samvittighedsløse politikere.- Og de er samvittighedsløse, for ellers blev familien Gagari ikke udsat for det, de udsættes for her i Danmark. Har jeg ret til at gi op? I et hus i Danmark sidder Helin, 23 år fyldt af mange års krænkelser i sit hjemland og igennem 13 år i Danmark. ”Er jeg et menneske Mona” – ” har jeg ikke ret til at gi op” spørger hun grådkvalt. Jo, du er et menneske og du har ret til at give op Helin. Men det har vi andre ikke. Vi har alle et ansvar for tilstande i Danmark, hvor politikere og myndigheder ødelægger mennesker. Helin og hendes søskende og forældre kan ikke mere. De er som mennesker er, der er kørt psykisk ned. Hvad vi andre kan gøre? Jeg har ikke anvisningen. Forslag: skriv til justitsministeren, tal til fornuften og hjertet i din politiker, hvis du har sådan en. Fortæl det til alle du kan. Stil de ansvarshavende til ansvar.