Hver dag når vi ser TV om dyr eller naturen, bliver vi bombarderet med Evolutionsteorien, man gør enormt meget ud af at fortælle at dyrene og vi mennesker er resultatet af utallige mutationer der til sidst har gjort os til det vi er nu. Alle 80.000 arter af biller stammer fra en' bille der udviklede sig til alle de andre billearter. En øgle fik fjer og blev til alle de tusinder af fuglearter vi ser fræse rundt i luften. Egetræer og liljer væltede op af jorden, uden at nogen først havde lagt et frø i jorden osv. osv.
I dag er alt perfekt; man kan ikke finde et dyr eller en plante der ser ud til at være midt i sin "udvikling", en såkaldt mellemform! Der burde jo være milliarder af knogler fra det såkaldte "Missing link", men endnu har man ikke fundet nogen. Videnskaben, der jo åbenbart kan snakke sig ud af alt, foreslår at alle mellemformernes knogler var bløde og derfor ikke kan findes i jorden, de er bare væk allesammen.



























