SRSF regeringens parlamentariske grundlag som mindretalsregering rejser spørgsmålet om hvorvidt man overhovedet havde gjort sig nogen form for strategiske overvejelser, da man indgik skatteforlig med VK, tilsyneladende helt udenom alle igangværende aftaler med Enhedslisten, der dog hidtil har været det parlamentariske grundlag, som man nu ser ud til helt at miste.
Selv med denne usikkerhed in mente er der grund til at antage, at regeringen ønsker at tilkøbe sig en livsfrist ved at give Enhedslisten nogle sociale indrømmelser, som en slags kompensation for sin skatteaftale med de borgerlige; men det er en helt uholdbar situation, som kan sammenlignes med VK regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti og derfor en liden succes for den tidligere så begejstrede opposition for den indgåede skatteaftale.




























