Danmarks unge har ofte svært ved at vælge en videregående uddannelse. Skiftet fra gymnasiet til universitetet kan være særlig vanskeligt – og mange studerende er i tvivl i løbet af deres bachelor, om det var det rigtige valg, hvorfor nogle vælger at skifte retning med deres kandidatuddannelse.
Omgivelserne: ”din egen skyld”
Det er der egentlig ikke noget nyt i. Og det er egentlig ikke det, der i denne sammenhæng er så interessant. Derimod ønsker jeg her at gøre opmærksom på, hvordan de unges omgivelser tænker om dette valg.




























