Kastanjedyret der ikke forstod inflation

Lyt til artiklen

Der var engang en mand der boede i et lille træhus han selv havde bygget på et lille stykke jord med et stort kastanjetræ. Det var på grund af kastanjetræet manden havde købt netop dette stykke jord. Han elskede nemlig kastanjer og især kastanjedyr. År efter år gav kastanjetræet det samme afkast, præcist et tusinde kastanjer, og af disse lavede manden kastanjedyr som han solgte på det lokale marked om lørdagen. I stedet for tændstikker som ben og arme til hans kastanjedyr brugte kan små træpinde han selv snittede fra andre træer i haven. Han havde intet avanceret maskineri, så arbejdet var simpelt og præcist det samme, år efter år. Manden mente at prisen for varer burde afspejle prisen for fremstillingen af varerne, så han fastsatte en pris det første år som han fandt rimelig, i henhold til hvad han brugte af materialer og hvor mange minutter kan brugte på hvert kastanjedyr. De var alle sammen ens, og det tog ham præcist syv minutters arbejde at lave ét kastanjedyr, inklusiv den tid det tog ham at snitte arme og ben, samt plukke kastanjerne. Prisen han satte pr. kastanjedyr var 14 kroner, hvilket gav ham 70.000 kroner om året for de 500 kastanjedyr han solgte, for hvert kastanjedyr havde to kastanjer, og han solgte dem alle sammen. Livet var godt for kastanjemanden, til at begynde med. Men med tiden blev det sværere og sværere at få de 70.000 kroner til at slå til, da alle andre med tiden - langsomt, men sikkert - satte prisen på deres varer op. Det gav ingen mening for manden, og ej heller for hans bedste ven, det første kastanjedyr han nogensinde havde lavet. Manden gik fra at leve i sus og dus til knapt nok at have råd til brød og smør, for han kunne ikke se hvorfor han skulle sætte prisen på kastanjedyrerne op. De kostede jo præcist det samme at fremstille, år efter år. Han skulle ikke arbejde hverken mere eller mindre. Det gav ingen mening. Men alle de andre priser steg og steg, og efter at have været syg i nogle måneder på grund af dårlig ernæring, sov den gamle mand ind. Men hans bedste ven, kastanjedyret, undrede sig stadig: hvorfor i alverden stiger priserne år efter år? Er der nogle der kan svare mig på det?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her