Dreng i kjole

Lyt til artiklen

Efter at have fulgt debat om lille Herbert på 3 år, som går i kjole i børnehaven, er jeg ret forundret over, at denne sag er blevet så stor! Det er pludselig en sag om kønsroller, homoseksualitet, diskrimination osv. Kønsforskere har været i diverse medier og udtalt sig om, at nægter man (drenge) børn at udforske kønnet i form af påklædning og lejetøj, siger man dermed, at kvinde kønnet er lavere. Er det ikke at overanalysere lige rigeligt? Måske handler det om, at forældre ikke ønsker, at barnet skal skille sig negativt ud hos andre børn? Hvem ønsker ikke, at ens børn passer ind? Det er sandt, at piger i drengetøj ikke bliver behandlet på samme måde, som drenge i pigetøj. Efter min mening skyldes det ikke de helt store tanker bag, men det faktum at "drenge tøj" er mere neutralt, at voksne kvinder såvel som mænd også går i bukser. Kjoler har altid været tiltænkt piger, bukser kan bruges af begge køn.

I denne sag synes jeg også, at det handler om, at man som forældre ikke bør lade sine små børn bestemme ALT. Som forældre tager man valg for børnene og guider dem, indtil de er gamle nok til selv at vælge. Dermed mener jeg ikke, at en 3 årig skal bestemme helt og holdent, hvad han skal have på. Det er et spørgsmål om opdragelse, som jeg tror, i dag er problematisk. Man giver børn valg i alt, og det resulterer i forkælelse! Der er intet unaturligt i, at forældre tager tøj valg for en 3 årig!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her