Det er ikke nyt, Danmark er medlem af EU. Det har Danmark været i 40 år. Naturligvis påvirker det Danmark på samme måde, som ethvert fællesskab påvirker dets medlemmer.
Det nye er snarere voksende utilfredshed og krav til det omgivne samfund inkl. medmennesker. Utilfredshed fremmes af dagspressens ændrede målsætning om afsløring fremfor beskrivelse, stræben mod perfektion og en ny definition af velvilje som en svaghed. Samtidig har vendingen "løfte i flok" fået nyt indhold, hvor det er vigtigere at holde "flokken" sammen og undgå indtrængen end "løfte". Faktisk gøres meget for at undgå, nogle "løfter" uden hele "flokken" er med til det. To andre aspekter er, at det nu er almindeligt at udråbe sig selv eller andre til ofre, og fattige og modtagere af sociale ydelser har fået ændret sin sociale status fra medfølelse til foragt svarende til den, de rigeste mødes med. Det kan skyldes, de lønmodtagere, som har mest travlt med utilfredshed, vil have de rigestes materielle velstand og de socialt udsattes omtale og frihed. Det er uklart, hvor meget tid og energi de utilfredse lønmodtagere bruger på job og familie, mens socialt samvær med venner nemt kan forenes med utilfredshed, som altid giver gode samtaleemner, så længe utilfredsheden ikke rettes mod nogle af de tilstedeværende.
