A ejer et stykke jord på størrelse med en fodboldbane. B ejer et stykke jord på størrelse med syv fodboldbaner. Hvem er rigest? Det er B naturligvis. Det kan ingen være uenige i.
Hvis vi tager hele Danmark og inddeler det i lige store jordstykker, har vi i dag cirka hvad der svarer til en fodboldbane til hver af de 5,6 mio. indbyggere. For hundrede år siden havde vi cirka to fodboldbaner til hver, da folketallet var omkring det halve af i dag. I 1769, da den første danske folketælling blev foretaget var der rundt regnet 7 fodboldbaner til hver dansker, hvis vi fordelte det nuværende danske areal ligeligt til alle.



























