Verdens børser var skuffede over meldingen fra Mario Draghi, præsidenten for Den europæiske Centralbank (ECB), på torsdagens pressemøde. De levede dermed endnu engang op til Mogens Lykketofts betegnelse "hysteriske kællinger". I Tyskland er lettelsen derimod til at føle på. Hvis ECB skal købe italienske og spanske statsobligationer for at få presset renten for disse obligationer ned, bliver det efter rådslagning med finansministrene bag ESMen, eurostabiliseringsmekanismen. Dermed skal man leve op til betingelserne i ESM'en, det vil ikke mindst sige de tyske forestillinger om budgetdisciplin. Så langt er der enighed. Det tredje punkt, nemlig at Draghi vil fortsætte lige indtil det øjeblik renten falder ned til et acceptablet niveau, og man dermed kan nå målet, kniber det lidt mere med ikke mindst i Merkels egen koalition. CSU og FDP er af den opfattelse, at ECB overhovedet ikke skal foretage sådanne opkøb, Italien og Spanien skal simpelthen gøre deres hjemmearbejde, nemlig spare og gøre sig selv konkurrencedygtig,. Det er, sagt i parentes, åbenbart også den danske regerings opfattelse, idet statsministeren, der dog er socialdemokrat, i BBC og på engelsk, således at det kunne høres i hele Europa, har udtalt, at danske skatteydere ikke skal betale. Der deler hun en position med de mest forbenede dele af den tyske regeringskoalition. Men Merkel har også problemer i sit eget parti, CDU, hvor ikke mindst den konservative fløj med Wolfgang Bosbach som spids leverer den indre modstand i partiet mod tyske forpligtelser. I afstemningerne om ESMen har Merkel ikke det såkaldte kanslerflertal, det svarer i DK til det parlamentariske grundlag, bag sig. Den bliver vedtaget med oppositionens stemmer, hvad der er en temmelig usædvanlig situation, men til gengæld betyder det et solidt 2/3 flertal. Om det endelig vil lykkes at få dæmpet en krise, der ustandselig drives op til kogepunktet af kapitalmarkederne, afhænger af, om man endelig kan få brikkerne til at passe sammen. Det drejer sig dels om, at gældslandene selv gør noget, at den tyske forfatningsdomstol med sin afgørelse den 12 september erklærer euroredningen forfatningskonform, og endelig om at den tyske offentlighed erkender, at det er i landets egen interesse at stabilisere euroen. Det vil mindske Merkels frygt for at tabe magten ved forbundsdagsvalget i 2013.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























