2/8 skriver Lægeforeningsformand Mads Koch Hansen om mæslingers farlighed. Politiken har valgt at lade indlægget stå alene.
Sygdommen kan give varige hjerneskader. Derfor vil Mads Koch Hansen gerne have den udryddet. Midlet hertil er, at næsten alle bliver vaccineret mod sygdommen. Men det går den gale vej, siger han. Det skyldes ”selvbestaltede rådgivere”, der fraråder forældre at lade deres børn MFR-vaccinere og udbreder ”farlig misinformation”. Det er blevet sagt gennem mange år, og alligevel er dækningsgraden faldende. Kampagner og negativ omtale af de vaccinationsskeptiske synes ikke at hjælpe.



























