Efter at have læst læserbrevet "Nye tegneserier, tak" d. 17.08.12 kom en klump af intolerence op i min hals. Som læser af Politiken får jeg stor fornøjelse af bladets alsidige artikler og ikke mindst avisens humor med plads for mangfoldighed. Især tegneseriestriberne og ATS rammer en forbløffende god humor og sætter derved samfund og livet i perspektiv. Hvis Hr. Jørgen Sonnegaard har en forkvaklet og forstokket holdning til omverdenen, sig selv og mennesker skyldes det nok en mangel på det abstrakte og se sig selv i tekst og tegninger. Jeg tilhører en race der elsker sort humor og den lidt skæve tilgang til livetets mange forskellige genvordiheder og facetter. En sådan regid holdning som Hr. Sonnegaard ytre afspejler efter min mening en manglende evne til at abstrahere omkring livet samt at have en forkvaklet holdning til sig selv uden selvironi og humoristisk sans. Danmark mangler i den grad humorister der kan sætte dagsorden på vitale spørgsmål om livet og forskelligheder der sætter tingene på spidsen og ryster op i den forstokkede danske befolkning.
Historisk skrev Voltaire, Rimbeaud, Francois Rabelais og Holberg kauserende og humoristisk i deres tekster, til tider obskure, for ikke at blive forfulgt og henrettet. De er stadigvæk nogle af de største i den humanistiske verdensliteratur. Derfor må Politikens liberale humorpolitik ikke forsvinde på grund af regide holdninger. Leve humoren i striberne og Wulffmorgenthaler.
