Det er endnu en velsignet morgen i Dannevang og jeg har været hos bageren i min tysk producerede Audi. Jeg føler mig tryg og veltilfreds da morgenbrødet og jeg triller op ad vores lille villavej. Ud af min carport løber en lille velklædt pige. Jeg har ikke set hende før, men går ud fra at hun har været inde og prøve at hive mine drenge væk fra deres pc, hvor de siden tidligt denne søndag morgen har nakket terrorister i deres war game.
Da jeg kommer helt hen til min parcel kan jeg se at pigen er løbet hen til sin søster og to velklædte voksne. Jeg tænker at det må være mine nye naboer, men kan ved et kort blik observere en fanatisk beslutsomhed i deres ansigt. Jehova eller Scientology med ungerne i front, er min første indskydelse. En indre harme vokser med ekspres fart i mit bryst, men jeg må styre mig for ikke at gøre børnene kede af det. Moderen sætter retning mod min carport, og med et madonna udtryk i ansigtet skubber hun sit barn foran sig som om det var svaret på den evige sandhed eller billetten til evigt liv. Nu er der kun få sekunder til at fælden klapper og Vagttårnet bliver præsenteret, men nej – den lille pige strækker en tiggerbøsse fra Red Barnet frem. Moderen udtaler samtidig med en melankolsk stemme: ” vi samler ind til red barnet, vil du hjælpe os”.
