Danmark er i gang med en enorm omstilling. Vi har mistet jobs til 153.000 ufaglærte og faglærte under krisen, samt så vil Danmark i 2020 mangle hele 180.000 højtuddannede. Det er altså ikke grebet ud af den blå luft, når optaget på landets universiteter er steget markant de senere år. Vi er simpelthen nød til at omstille vores arbejdsstyrke til et arbejdsmarked med få job til personer uden uddannelse og øget efterspørgelse for personer med en lang uddannelse.
Dette betyder også at universiteterne må omstille sig fra at være fokuseret om, at uddanne en lille elite til, at give uddannelse til den brede masse. Vi går fra eliteuniversitet til et masseuniversitet. Det er en voldsom forandring, der helt konkret har betydet at Syddansk Universitet har fordoblet sit optag af nye studerende på bare fem år. Det giver forståeligt nok store udfordringer, der selvfølgelig skal tages hånd om – så studerende får ordentlige arbejdsvilkår under deres studie.



























