Det skriver religionshistoriker Jens-André Herbener som én af 10 gode grunde til at forlade folkekirken. De andre grunde er mindst lige så provokerende, og ville sikkert have udløst et ramaskrig, hvis Herbeners indlæg blev vist i papirudgaven af Politiken og ikke kun på Politikens glimrende debat net (12/9-12).
Men hvorfor skulle folk dog melde sig ud, hvis de tror på Gud? ”Det lyder måske paradoksalt”, skriver Herbener, som foreslår folk at tænke over, hvad Gud har gjort eller ikke gjort.




























