Er der en reformationsbølge på vej i det religiøse landskab? Det skulle, ifølge Kristeligt Dagblads artikel ”Til kamp mod tidens selvoptagethed” 28. oktober 2011, være tilfældet.
Bibelselskabets generalsekretær, religionssociolog og kristendomshistoriker Morten Thomsen Højsgaard har skrevet bogen ”Den tredje reformation”. Om det er den eller folket der står for en bølge, der kan reformere kirken, står hen i det uvisse. Mest sandsynligt er det dog, at det må være bogen, der sætter bølgen i gang. Med sine 38 år er det noget af en bedrift, hvis det altså lykkes.



























