HVORDAN kan medierne i disse dage, igen og igen, uden nogen tøven"kårer" Astrid Krag, som den allerede nye kommende SF-Forkvinde? Såvidt jeg har forstået, er en urafstemning en afstemning, hvor de enkelte SF-medlemmer, hver især en for en, sætter deres individuelle kryds på den kandidat, som man finder bedst egnet til formandsposten. De godt 15.000 medlemmer SF stadig har, skal afgive deres stemme FØREND man "kårer" en vinder. Hvis der ikke fuskes med medlemmernes stemmeafgivning, så kan man da umuligt - på forhånd vide, hvad tusindvis af SF-folk i sidste ende bruger deres berettiget medlemsstemme til.
SF-LEDELSEN ønsker frem for alt (udadtil) en god, fair og ikke mindst demokratisk proces omkring formandsskiftet. Desværre har denne proces - indtil videre været dybt UNfair og Udemokratisk. Hvad ligner det, at fx den øverste SF-top bestående af Jesper Petersen, Thor og Astrid Krag i forvejen - før alle andre, vidste at deres chef ville gå af. Den viden har utvivlsomt bibragt dem et kæmpe forspring, god tidsrum til at forberede (læs: udforme/lave "hemmelige" aftaler) med en række af vigtige personer i SF. Hvorimod de, der i partiet gerne vil opstille modkandidater til ledelsens fortrukne darling, først NU for alvor kan igangsætte et grundigt forberedningsarbejde.



























