“Kan man, så skal man!”. Sådan sidder Mette Frederiksen og siger i Clements på DR1. Det er som kommentar til Dovne Roberts udtalelser om, hvorvidt han gider at arbejde eller ej. Men er danskerne for dovne til at kunne håndtere ‘hjælpeordninger’ som kontankthjælp? Personligt mener jeg, at det danske samfund er opbygget på gode værdier, og at Thorvald Stauning gjorde Danmark en kæmpe stor tjeneste ved at starte velfærdssamfundet. Vores samfund kræver dog, at folk kan respektere spillets regler, ellers fungerer det ikke. Men det er ikke alle der læser spil-manualen korrekt, og en af dem er Dovne Robert. Han udnytter de ydelser, der er beregnet på mennesker med problemer, der IKKE kan selv. Hvis folk gør dette, vil samfundet i sidste ende ikke have råd til at hjælpe dem, der virkelig har brug for det.

Jeg diskuterede problemstillingen omkring ‘samfundsnassere’ med en af mine venner, som er tilhænger af mere liberalistiske tanker end mig. I diskussionen beklagede jeg mig over, at det ikke kan passe, at folk ikke kan se ud over deres egen næsetip og indse, at de ikke bør tilegne sig ydelser, de realistisk set ikke har brug for, eller som kunne gøre mere gavn hos andre. Men samtidig er jeg stor tilhænger af, at man som indbygger i det danske samfund har en slags social forsikring og et system, der holder hånden under en. Det er bare vigtigt, at danskerne lærer ikke at udnytte den tillid det danske system har til den enkelte borger. Min ven derimod proklamerede, at man skulle afskaffe ordninger som kontanthjælp, og at folk skulle tage sig sammen og selv være ansvarlige for deres laden og gøren. På den måde ville man undgå de diskussioner, der foregår i medierne netop nu. Hvilken løsning, der er på problemet (for det er et problem, Dovne Robert er ikke alene – desværre!) kan kun fremtiden vise. Men indtil da, kan vi da håbe, at alle Danmarks Dovne Robert’er ser sig selv i spejlet, kryber til korset og kommer ud på arbejdsmarkedet!