Vel mødt allesammen. Jeg ser rigtig, rigtig meget frem til et par dages frugtbar diskussion af, hvad der ligger på tegnebrættet både på den korte og den lange bane. For det ligger i vores DNA, at vi hylder den åbne og demokratiske debat.
Men lad os først og fremmest glæde os over de rigtig, rigtig mange resultater vi har opnået. Vi har gennemført rigtig, rigtig mange reformer. Lad mig bare nævne arbejdsmarked, energi og skat. Forlig, der ansvarligt er med til at fremtidssikre Danmark, så vi kommer helskindet gennem krisen.



























