Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige som alle andre. Det viser helt nye undersøgelser, som kommer bag på den etablerede økonomiske videnskab, der ellers gik ud fra, at mennesket var et rationelt dyr, som på ingen måde bekymrede sig om sit omdømme, hvis bare der var penge i lortet.
Markedets krise, finanskrisen, den europæiske gældskrise og nu også sociale krise skyldes både det moderne samfunds kognitive forlegenhed i forhold til sig selv og det, at der alt for længe har knyttet sig alt for store forventningerne til markedsværdierne. I mangel på bedre løgne hersker de halve sandheder derfor som bedste løgn. Alle tror på markedsværdierne, hvor de kunne have holdt fast i den smule viden, der trods alt findes om værdi, værdighed, mennesker og samfund. Det europæiske fællesskab har derfor satset hele butikken for markedsværdierne.




























