På andre netaviser læste jeg i den forløbne uge om en fremskrivning, der viste, at Danmark lå til en større reduktion af CO2-udslippet fra 2005 til 2020, end krævet af EU. Danmarks reduktion stod til 22%, mens EU krævede 20%.
Desværre fremgik forudsætningerne for fremskrivningen ikke. Det fremgik blot, den var udført af Energistyrelsen. Så vidt jeg husker, faldt aktivitetsniveauet mærkbart i det danske samfund fra 2005 til 2012. Derfor ville det være rart at vide, om det er overgangen fra højt aktivitetsniveau til krise, der er fremskrevet, således den nævnte reduktion af CO2-udslip forudsætter fortsat krise.



























