Det er den omvendte verden, vi i øjeblikket er vidne til. Arbejdsgiveren - herunder den danske stat - kræver af de ansatte. De ansatte tilbyder, men arbejdsgiveren afslår. Lønmodtagernes tilbud tilfredsstiller ikke SAS's "krav". Store ord i November. Jeg vil ikke kloge mig på lønniveauet i SAS. Måske er det i den høje ende. Hvis det er tilfældet for såvel de luftbårne som dem på jorden, må diverse ledelsesmekanismer have sovet alvorligt i timen, først og fremmest den allestedsnærværende Fritz Schur med samt hans bestyrelse. Nu flyves næstformand Jacob Wallenberg ind (formodentlig i egen private jet), da forhandlingernes knudepunkt åbenbart befinder sig i København. Det kan blive ganske interessant at følge forløbet, for det åbner da op for perspektiver på det danske/skandinaviske arbejdsmarked. Hvis man til formidable lønninger snorksover, skal man så have lov til at smøre det af på medarbejderne? Selvfølgelig da. Bankbosserne tildelte sig selv skyhøje lønninger, optioner og bonusser og smurte regningen af på kunder, småaktionærer og skatteydere og medarbejderne står i kø hos arbejdsformidlingen Hvordan omskoler man en pilot, der har været dygtig nok til at holde SAS's noget uddaterede flyflåde i luften? Jeg venter spændt på en forklaring fra Bjarne Corydon. Han kan vel - om ikke andet - henvise til akutjobordningen. P.S. Flyvninger i SAS giver overskud, så hvor er kronerne sevet hen? Formodentlig til det samme sted som Danske Banks udenlandske eventyr.