Er det godt eller skidt med anprisninger på fødevarer? Det diskuterede Mette Peetz-Schou, chefkonsulent i DI-Fødevarer, dansk industri og Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet i P1 debat 4. dec. 2012.
Er det en gevinst for forbrugerne, at nye EU-regler åbner for 222 anprisninger på fødevarer? Eller fører anprisninger til vildledning i stedet for vejledning, hvis forbrugerne eksempelvis får at vide, at leverpostej mindsker træthed pga. jernindhold? Eller kan det i sidste ende betyde, at forbrugerne kommer til at leve mindre sundt end i dag, for der er jo fedt i leverpostej, og det siges jo, at fedt er usundt.



























