Desværre ser både formanden og direktøren for Spastikerforeningen kun inklusionen som en gode for spastikerne, men glemmer alle andre børn med handicap i kronikken på politiken.dk 4/12 2012. Selvfølgelig skal de se det ud fra spastikernes synspunkt. Men det er vel ikke forbudt at inddrage andre handicap med i diskussionen om det er godt eller skidt for, at der skal være inklusion i folkeskolen.
Jeg selv har – så godt som muligt – forsvaret BPA-ordningen uden selv have brug for ordningen efter Aarhus Kommune har forringet den. Skulle jeg som handicappet uden at have behov for BPA-ordningen synes, at det var god idé at forringe ordningen fordi det kun går ud over 200 mennesker med handicap i Aarhus Kommune? Eller skulle jeg forsvare, som sindslidende, at al medicin til sindslidende skal væk, fordi noget af medicin har indflydelse på nogle sindslidendes død, men er godt for andre? Nej, selvfølgelig ikke.



























