Vi har vist efterhånden alle fået det ind med skeer at den sociale bagstopper ikke længere skal tilbyde hjælp til at komme sig. I stedet har vi genindført Ridefogeden med pisken uden at skulle argumentere for sine manglende kvaliteter.
Der er naturligvis gode argumenter for at have udskiftet livsvarig arbejdsløshedsunderstøttelse med bistandshjælp. Herved bliver straffen for at sætte sit kryds forkert på valgdagen afregnet ubønhørligt ved kasse et. Med de nye regler bliver det et privilegium at få tilkendt retten til arbejdsløshedsunderstøttelse også i Danmark. Sådan har det altid været i de fleste andre lande.



























