I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa. Vi er et trygt land. Og sådan skal vi forblive. Kriminalitet er det mest synlige bevis på, at samfundets grundlæggende normer er under pres. Forbrydelse skal ikke kunne betale sig. Kriminalitet fostrer et parallelsamfund og nedbryder samfundets bærende værdier, mens lav kriminalitet opnået ved konsekvens og forebyggelse styrker tilliden mellem folk og øger tryghed og vækst.
Der former for kriminalitet som alle meget hurtigt kan blive enige om at vi helst er fri for. Man kan derimod undre sig over at den kriminalitet der åbenlys ikke tolereres af langt det største flertal, alligevel ikke har kunne stoppes eller reduceres til en forholdsvis ubetydelig størrelse. utallige regeringer og utallige samfund har forgæves forsøgt at få bugt med kriminalitet, uden at det er lykkedes nogen steder overhovedet. man kunne derfor fristes til at tro at kriminalitet er dybere forankret i vores natur, end hvad love og ideologier kan styre. Den ideologiske forestilling om at hårdere straffe begrænser kriminalitet, er der ikke meget belæg for, hvis man sammenligner forbrydelser i lande der har forskellige grader af konsekvens. heller ikke den pædagogiske linje har været specielt troværdigt, selv om der ofte er ofret rigtig mange penge på programmer der tager sigte på resocialisering. Med det i baggrunden bør man måske være lidt ydmyg i forhold til hvor godt man rent faktisk forstår kriminalitet. Man skal huske på at kriminalitet i sin simpleste form er en omgåelse eller et opgør med gældende sociale normer eller regler, og som sådan foregår kriminalitet i alle samfundets lag , lige fra øverste lovgivere, udøvere og dømmende, til de socialt dårligst stillede. En reduktion af kriminalitet vil derfor højst sandsynlig består i en meget mere gennemgribende ændring af befolkningens forståelse af solidaritet, og kulturel sammenhæng, og dermed henhøre under helt andre institutioner end de der normalt varetager bekæmpelse af kriminalitet.



























