Det er pudsigt at læse om, hvordan Danske Bank kan gå galt i byen med en reklame for en ny normalitet. Reklamen giver bagslag og udstiller et hykleri. Og så siger direktøren undskyld. Næh, dét sagde han ikke - før han blev gået på klingen. Og endog ikke en gang da; han sagde til spørgeren, at kronikken godt kunne udlægges som en undskyldning.
Jeg tænker, at der er et problem i de højere segmenter omkring evnen til at se andre mennesker. Måske handler det om frygt; akkurat som i en rockerbande eller i et totalitært samfund: Man må ikke vise svaghed. Svaghed er i dette segment det samme som empati; evnen til at kunne sætte sig i et andet menneskes sted. At vise svaghed/empati er en enkeltbillet til degradering og evt exit ud af jetset.




























