Jeg var det man kaldte en tomboy, da jeg var lille. Drenge var sådan noget man slog på og jeg brugte væsentligt flere timer i sandkassen med biler, end med barbie dukker, der skulle have skiftet tøj. Jeg snakkede om sex, før jeg havde kysset en dreng - for det var så underligt, at det kunne betyde så meget for så mange, så det må jo betyde et eller andet. Jeg mistede min mødom som 16-årig, hvilket nærmest var pinligt hvor jeg kom fra. Der var ikke så meget at lave - de fleste startede temmeligt tidligt. Det var min første kæreste. Han var fem år ældre og vist nok en rigtig skorekarl. Jeg ville ikke dyrke sex med ham de første par måneder. Han troede jeg legede kostbar... og nøj, hvor han fik sig en overraskelse første gang... Jeg lå og skraldgrinede over hans: "... jamen... du er jo jomfru?!". Skal vi ikke bare sige, at det ikke just var en Disney-oplevelse, men han tog det væsentligt mere seriøst og tragiromantisk end mig.
Pointen med den lille personlige anekdote er:
