Jeg ønsker, ligesom mange andre DSU’ere, heller ikke at gå ind i en debat om, hvorvidt Helle Thorning burde være Statsminister eller ej, men jeg vil meget gerne gå ind i debatten om, hvorvidt man som parti bør stå fast på sine principper. Derfor kommer jeg til at tænke på dette citat af Churchill: "Der findes dem, der skifter parti på grund af principper. Andre skifter blot principper på grund af deres parti". Dette citat fortæller meget godt, hvordan jeg ser Socialdemokraterne som parti i øjeblikket og har gjort det længe. Uden at lyde for sentimental, så bliver jeg ked af det, når jeg gang på gang oplever i denne regeringstid, at Socialdemokraterne ofre sig på punkter, der går direkte imod, hvad Socialdemokraterne altid har stået for. Solidaritet, fællesskab og lighed. Men at man i et regeringssamarbejde har skulket så meget på sine egne principper og grundlæggende ideologi, at mange medlemmer og vælgerd ikke kan kende sig selv i det - er det virkelig det værd? Jeg spørger fordi, jeg faktisk ikke selv synes det. Medlemsdemokratiet i partiet er mere eller mindre ikke eksisterende og det ser i øjeblikket mere ud som om, at det at have “magten” for at have magten, er det essentielle. Hvor blev troen på et bedre Danmark af? Hvor blev kampen af? Nogle gange vinder man kampene, andre gange taber man. Denne gang tabte vi, og det må vi se i øjnene. Vi må se i øjnene, at Socialdemokraterne som parti, har ofret sig for meget, for at have en magt, der slet ikke er eksisterende. Det er sandt, at vi som parti har fået gennemført mærkesager, men vi har også ydet mere end nydt. Som idealistisk socialdemokrat, gør det ondt at se, hvordan tingene går i stå, eller er topstyret, så medlemmerne ikke kan kende sig selv. Det de står for og det de ønsker. Jeg har personligt selv joket med, at stemme på et andet parti næste gang, eller starte et nyt - og det kan jo være, at det en dag bliver realitet, hvis det er så svært at komme i dialog. Men jeg er også en person, der ikke giver op - en person, der er stædig og bliver og kæmper. Dette kan jeg dog ikke gøre alene. Derfor vil jeg bede alle de der sidder derude og læser dette, der føler og tænker det samme - der ikke vil opgive principper på grund af deres parti, om at komme ud af hullerne og hjælpe i kampen for at få det Socialdemokrati tilbage, der engang kæmpede for solidariteten, fællesskabet og ligheden i samfundet og ikke blot lod sig ofre til højeste bud! Tak!