"jeg læste lige det der kulturo tidsskrift omkring folkelighed, der er udkommet for et stykke tid siden. og der var der fx et interview med Eliasson om gadekunst, og også nogle andre ting omkring kulturen bl.a. folket derved fik jeg selv nogle tanker"
nu er jeg jo anarkist, men kan alligevel ikke lade være med at tænke at på grund af de muligheder for at producere kulturprodukter, bliver de netop demokratiske i en negativ retning, hvor det skal være så anskueligt for publikum som muligt. Alle de gamle bieder-meier dyder står i flor, om narrativitet - genkendelighed - og et krav om en fælles forståelsesramme. Det som avantgarden engang gjorde for at få kunsten ned til folken, har hevet kunsten ned på et design/underholdnings niveau hvor der ikke bliver eksperimenteret med mediet, men bliver bygget op på folkelige forestillinger om ikke-elitære kulturtilbud.
