”Man har et standpunkt, til man ta´r et nyt”, som tidligere statsminister Jens Otto Krag (S) har sagt. Og sådan tror jeg, det er med mange mennesker. Os, mennesker tror, at vi kan forudsige, at det vil vi: vi vil ikke gå ad den vej; osv. Hvorfor er det jeg skriver det? Jo nu har min tidligere partikammerat fra SF Mattias Tesfaye i dag d. 27. januar skrevet på sin opdatering på sin Facebook-profil:”I dag er det 15 år siden, jeg meldte mig ind i murersvendenes fagforening (nu kaldet 3F). Siden dengang har jeg mødt masser af gode kolleger i mit faglige og politiske arbejde, som drillede mig med, at jeg nok skulle blive socialdemokrat, når jeg blev ældre. Jeg svarede altid stædigt og benægtende: Aldrig! Derfor indrømmer jeg gerne, at det piner mig en smule, at alle de gamle drenge nu har fået ret. Siden jeg stoppede som næstformand i SF, har jeg brugt tiden på, at diskutere politik med gamle venner, familie og kolleger fra byggebranchen, og jeg er ikke i tvivl længere: Jeg er socialdemokrat, og har derfor meldt mig ud af SF og ind i Socialdemokratiet. Til mine med-socialdemokrater vil jeg sige: Jeg er stolt af at blive en del af jeres fællesskab, og melder mig ind med ydmyghed og dyb respekt for partiets historie og den vanskelige situation vores bevægelse står midt i. Mange danskere har berettiget høje forventninger til socialdemokraternes arbejde for at sikre beskæftigelse, en sund økonomi og en styrkelse af velfærdsstaten. Hvis jeg kan bidrage på nogen måde, står jeg altid til rådighed. Til SF’erne vil jeg sige: I har et godt parti, med mange dygtige politikere – men det er ikke mit parti. De mange af jer der kender mig, vil formentlig heller ikke være overrasket over min beslutning. Jeg forlader partiet uden bitterhed, og med enorm respekt for SF’s arbejde i regeringen, som jeg mener, er undervurderet i den offentlige debat.”
Man rykker sig, uanset om man vil eller ej. Jeg selv har jo også rykket mig – frem og tilbage. I de første mange år i mit voksne liv, havde jeg slet ikke politis, som min interesse, men det kom efterhånden. Dog har jeg altid stemt til folketings- regionsråds/amts- og byrådsvalg. Jeg har næsten stemt på alle partier på nær – Fremskridtspartiet, Liberal Alliance, Dansk Folkepart, Centrum Demokraterne, Kommunisterne og Retsforbundet – ellers har jeg sat kryds på alle de ”tilgængelige” partier.Og fra år 2000 til år 2011, hvor jeg henholdsvis var i Enhedslisten (6 år) og i SF (5 år), så har jeg selv erklæret mig socialist – partiløs.
