I går fik jeg stjålet min computer. Det skete på en læsesal på et universitet, mens jeg var til frokost. Tyven tog kun computeren, ikke strømkablet eller min ipod som lå ved siden af på bordet. Først blev jeg vred. Jeg løb rundt på gangene, uden for og kiggede febrilsk efter én, som kunne ligne en tyv. Det var først da jeg stod direkte over for nogle mennesker, at det gik op for mig, at jeg ikke kunne spørge, om jeg måtte se i deres tasker.
Efterfølgende ringede jeg til politiet, hvor jeg fik at vide at jeg skulle udfylde en blanket på nettet og så ville deres efterforskere se på det, når de havde tid. Hun bad mig om et serienummer, hvilket jeg ikke vidste om jeg havde, og da bliver jeg mødt af spørgsmålet om hvorfor jeg ikke har det? Et stænk af virkelig upassende anklage sniger sig ind, og gør mig endnu mere vred.




























