Er positiv særbehandling ok?

Lyt til artiklen

Min søster var dum nok ikke at være i a-kasse... Det har hun "lidt" under siden. Hun har taget vikarjob efter vikarjob langt under hendes uddannelsesniveau som cand.scient.pol. Men hun har gjort det uden at kny. Der skal smør på bordet. Da hun ikke er i a-kasse kan hun ikke søge akutjobs, selvom hun i princippet ikke har haft et " meningsfyldt" arbejde i mere end tre år. Som jeg ser det bliver min søster diskriminerede. Hun har forsøgt at tjene til dagen og vejen, hun har ikke modtaget en krone fra det offentlige, været i udlandet p.g.a hendes mands arbejde på det tidspunkt, hvor hun skulle have begyndt sin karriere i DK, men desværre været uheldig at komme tilbage til DK i krisetider. Hun kan ikke søge akutstillingerne i kommunen eller i Staten. Er det retfærdigt? Jeg siger ikke at hun er dygtigere eller bedre end de langtidsledige, der ryger ud af dagpenge systemet... Hun har bare aldrig været en del af det, men har forsøgt at få smør på brødet på en anden måde, ved at tage de vikarjobs hun fik tilbudt. Og nu kan hun overhovedet ikke søge nogle af de jobs, der har hendes interesse eller som hun rent faktisk er virkelig kvalificeret til.

Nej, jeg går ikke ind for positiv særbehandling....Bare fordi du er medlem af en a- kasse og er på vej ud af dagpengesystemet. Jeg mener at vi er på et skråplan, når de enkelt borgmestre i Københavns kommune anbefaler deres forvaltninger at de skal ansætte langtidsledige. Jeg støtter Anna Mee Allerslev. Hun slår bremserne i og stiller spørgsmålstegn ved positiv særbehandling. Det burde alle andre også gøre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her