For mig står konkurrenceevne som et af de helt nye, meget moderne ord i dansk politik. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er helt sikker på hvad det egentlig dækker. Til gengæld kan man ikke længere åbne en avis uden at få det slynget i hovedet. Dagligt skal man orienteres om, at forringelsen af konkurrenceevnen koster os millioner af arbejdspladser og at erhvervslivet er ved at bløde ihjel. Her er det så, at jeg bliver i tvivl, for så slemt står det da ikke til. Men det kommer vel også an på, hvem man sammenligner sig med.
Hvem er det, der har overbevist samtlige politikere om, at der kun er en måde at nedbringe arbejdsløshed på, nemlig at øge konkurrenceevnen. For mig virker det mere som om, at det vil poste pengene ned i lommen på de i forvejen rigeste. Så kan det godt være, at de investerer en smule mere end før, som så vil skabe et par jobs, og det er vel idéen med hele manøvren. Om effekten så bliver til at få øje på, det er et andet spørgsmål. Personligt spekulerer jeg over, om det er i tråd med den danske model, at vi kaster en masse penge efter erhvervslivet og de rige, så dem lavest i samfundet kan deles om resterne. Og det er vel det, der sker, når man skærer i samtlige overførselsindkomster med henblik på at øge denne såkaldte konkurrenceevne. Det stiller mig, og sikkert flere andre, i en uheldig situation. Hvis man nu er en af dem, der IKKE ønsker amerikanske tilstande, hvem kan man så overhovedet stemme på ved næste valg?
