Målsætningen for regeringens forslag til kontanthjælpsreform er ganske nobel. At afværge at tabe en ungdomsgeneration på gulvet og undgå at henvise mennesker til passiv forsørgelse gennem hele deres liv er et mål, som alle må kunne bakke op om. Men der er en lang række ubesvarede spørgsmål.
At skære kontanthjælpsydelsen til de 25-30 årige ned på en såkaldt ungeydelse svarende til SU giver et (økonomisk) incitament til at starte på en uddannelse, da det på SU - modsat kontanthjlæp - er muligt at få lån og tilladt at tjene penge uden at blive skåret i ydelsen. Mulighed for at få en kollegiebolig, rabat på transport mv hjælper yderligere. Det underlige opstår imidlertid, når denne beskæring også sker for 25-30 årige, som har en uddannelse, og som derfor ikke har en mulighed for at få SU igen. De kan i stedet efter seks måneder blive sendt i løntilskudsjob, hvilket i det offentlige vil ske til den lave ungeydelse.
