Det bekymrer mig rigtig meget, at der med regeringens forslag om ændring af kontanthjælpen kommer øget ulighed - for der er uundgåeligt grupper i samfundet, der kommer til at miste hele eller store dele af deres økonomiske grundlag. Det bør bekymre enhver centrum-venstre-regering, især når man har som målsætning, at man vil måles på evnen til at skabe lighed. Der er gode ting i udspillet, f.eks. at man vil mødes af én samlende koordinerende sagsbehandler og vil forsøge at få unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse, men medicinen er simpelthen så fyldt med bivirkninger, at den sociale ansvarlighed visner. I min optik er økonomisk pisk ikke venstreorienteret politik, tværtimod handler det om at tale op til folk og med respekt forsøge at få dem videre. Jeg er efterhånden godt træt af, at folk udenfor arbejdsmarkedet - det være sig kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere mv. - konstant skal udsættes for mistænkeliggørelse og foragt. Man vurderer efterhånden menneskers værd på, hvorvidt de er så heldige at have et arbejde. Dét er for mig at se venstrefløjens hovedopgave: at gøre op med det fremadstormende syn på mennesker, der på en eller anden måde har brug for samfundets hjælp. Hvis man blot adopterer det borgerlige menneskesyn, har man svigtet. Flere skriver, at SF bør tage ansvar i en regering. Men spørgsmålet er, hvem man som socialistisk parti bør tage ansvar for. Social retfærdighed og lighed ligger så dybt i SF's DNA, at jeg ikke tror, partiet kan holde til at svigte her. Selvfølgelig kan SF ikke få hele sin politik igennem, det er umuligt i kompromiser, men man bør i det mindste klart og tydeligt slå fast, at det ikke er SF's politik at skære i de sociale ydelser og at SF arbejder på fuld tryk for at trække det i en rød retning - problemet for mig at se er, at man giver sig selv mundkurv på og ikke klart afgrænser forskellen mellem regeringens og SF's holdninger. Vi fik fjernet de asociale fattigdomsydelser, når skal vi vise, at vi holder fast i det sociale ansvar.