På Børsens netavis kunne man søndag den 10. marts 2013 læse et indlæg med overskriften ”KL forud for forhandlinger: Situationen er meget svær”
Det er en tilsnigelse eller direkte mangel på kritisk sans fra Børsens side at have en overskrift indeholdende ordet forhandlinger: ”KL har ikke rokket ved sit grundlæggende ønske om at gøre op med lærernes arbejdstid.” Sådan siger chefforhandler i KL, Michael Ziegler, og tilkendegiver dermed også, at han er villig til at forhandle hvad som helst under forudsætning af, at KL får det, som de vil have det. Det kommer aldrig til at være i nærheden af at være en forhandling.



























