KL ønsker at give landets skoleledere fuldstændig frie hænder i forbindelse med lærernes arbejdstid. På trods af en fælles arbejdsgiver, nemlig staten, skal arbejdstidsaftalen for de ansatte være uens og helt og aldeles regelløs. ”Det skal besluttes lokalt” og ”Vi stoler på ledernes evner til at gøre det, som er bedst”, lyder ordene. Men hvad så hvis man tager fejl? Hvad så hvis der mod al forventning findes dårlige ledere, som ikke formår at lede godt og rimeligt? Det kender man jo fra det private erhvervsliv eller fra sygehusvæsenet: Er der dårlige arbejdsforhold, så søger de ansatte andetsteds hen. Som oftest er det de dygtigste medarbejdere, der får nyt arbejde, og på den måde vil der med tiden blive a-skoler og b-skoler i langt højere grad, end vi ser det i dag. Jeg synes, det er at spille hasard med vores børn og med skolen. Og som forældre er man magtesløs, da man jo stavnsbundet til skoledistriktet. ”Men der er da frit skolevalg!” Ja, der er også frit sygehusvalg, men hvis man ikke kan komme til pga. ventelister, så er valget jo reelt set ikke frit. Og ventelister vil der komme, både på de private skoler og på de gode kommuneskoler. De private skoler er allerede populære, men dette frie valg arbejder man tilsyneladende også på at afskaffe. Det er ganske let: Man skærer bare ned på statstilskuddene, så regner man med, at det kommer helt af sig selv, nemlig at skolerne lukker. Hvilket valg har man som forældre så tilbage? Man har håbet om, at den siddende leder på den pågældende kommuneskole i det pågældende skoledistrikt formår at skabe et godt arbejdsmiljø, så medarbejdernes motivation og arbejdsglæde kan smitte af på børnene. Det kan man håbe på, for uden regler er der ingen garantier.