Regeringen undskylder jævnligt sin højredrejning kort tid efter valget med, at Danmarks økonomiske situation var langt værre, end man havde fået indtryk af FØR valget. Men kunne regeringspartierne ikke via aktindsigt have fået adgang til de relevante oplysninger allerede før valget? I givet fald er det en dårlig undskyldning, at man angiveligt ikke har kendt de økonomiske "kendsgerninger" (uanset om dette så kan begrunde den førte politik). Hvis man til gengæld ikke har haft mulighed for at få oplysningerne, så bør den nye Offentlighedslov formuleres, så den sikrer, at andre end den siddende regering kan følge med i rigets sande tilstand. For så kan vælgerne måske slippe for grimme overraskelser, når partier pludseligt skifter politik EFTER valget, med den begrundelse, at man ikke kendte fakta! Det er et kæmpe demokratisk problem, at en regering kan gennemføre en helt anden politik, end man er gået til valg på, med den undskyldning at man ikke kendte fakta. Det er at gøre grin med befolkningen. Den nye Offentlighedslov bør selvfølgelig sikre, at den undskyldning ikke kan bruges fremover.
Venlig hilsen




























