Efterhånden begynder man at kunne mærke modløsheden brede sig blandt lærerne. Vi er trætte af at snakke for døve øren. Vi er trætte af at se på en forhandling der aldrig har fundet sted, fordi den ene part (KL) ikke vil forhandle eller lytte, og tilmed bruger alle midler på at køre en hetz på sine egne ansatte. Hvad værre er, så lader det til at virke. Der er personer i befolkningen som faktisk tror på de løgne regeringen og KL planter i pressen, og som har meget travlt med at nedgøre lærerstanden, hvilket jo så igen gør det endnu sværere at nå en løsning. Det er virkelig sørgeligt, kære danskere, at I i den grad er med til at mistænkeliggøre en hel profession, selvom forvirringen selvfølgelig forstærkes af en statsminister, som hele tiden har så travlt med med den ene hånd, at fortælle, hvor ”dygtige” vi er, og med den anden hånd siger vi ikke arbejder nok. Kære Helle, hvis vi var så dygtige, så ville du jo nok lytte seriøst til os, i stedet for at nedgøre os på denne måde. Hvorfor??? Tjaa, spørgsmålet må jo hænge i luften, for de kan jo heller ikke give noget brugeligt svar.
Og her dukker så altid spørgsmålet om ”normalisering” op, som jo nok er Kls (regeringens) bedste våben imod os lærere. ”Vi laver ikke nok” - Ja, det er virkelig sagligt når det er sagt af personer uden nogen som helst tilknytning til skolen, men desværre er det også det som har virket bedst. Der er ingen, udover lærerne og deres pårørende der ved noget om, hvordan en lærers tid er fordelt, men alle lader til at have en mening om det.
