Retfærdighed og ansvarlighed er to begreber som i mange tilfælde er meget svære at definere. Når jeg ser hvad der rører sig i kampen mod de somaliske pirater, og deres hærgen og terrorisering af den civile søfart i Det Indiske Ocean, og især i forholdet til de gidsler som disse pirater har taget gennem det sidste årti, så syntes jeg det er mere end svært at se hvad meningen med de to begreber er.
Politikere og andre med indflydelse på den danske indsats mod pirateriet ved Somalia, har den seneste tid givet udtryk for, at indsatsen er en ubetinget succes. En succes der måles på, at der i 2012 var et fald i piratangreb på 75 %, i forhold til 2011. Samt, at der i år hidtil ikke har været nogen kapringer overhovedet.



























