Vi kender nok alle sagnet om Arthur og ridderne om det runde bord. Arthur var konge og boede på slottet Camelot, hvor han ledede landet i samråd med sine riddere. Det runde bord, hvor kongen samledes ridderne for at diskutere landets ve og vel, skulle symbolisere, at alle var lige, og at kongen respekterede og lyttede til sine mænd. Kong Arthur havde til gengæld sine mænds troskab, og de kæmpede ved hans side i medgang og modgang i mange år. Der er forskellige varianter af sagnet, men fælles for dem alle er, at Arthur beskrives som dygtig konge, der ved sin demokratiske ledelse opnåede sine nærmeste og folkets respekt, og at riget som følge heraf fungerede i bedste velgående.
Udover at sagnet er en god og eventyrlig fortælling, er det på mange måder også en sand fortælling, og man kan udlede meget af den. Den siger nemlig noget om ledelse, og er demokratisk ledelse ikke det, som enhver medarbejder drømmer om? At blive inddraget i beslutninger? At blive hørt? At få medansvar? En dygtig leder forstår, at hvis medarbejderen bliver givet en sådan tillidserklæring, så er det ikke nødvendigt med overvågning, registrering eller mistillid. Tværtimod vil en medarbejder, der bliver anerkendt for sit arbejde og bliver taget med på råd, give sin højre arm - og lidt til - for at målet nås. Medansvar og tillid vil blive mødt med gensidig tillid og respekt.
