Åbent brev til Christine Antorini

Lyt til artiklen

I 1983 blev jeg uddannet kok, et fantastisk fag, hvor min store passion for madlavning kunne føres ud i livet med kreative og innovative smagsoplevelser til følge. Min læretid foregik på ?gammeldags maner? i mesterlære ? hvor jeg under køkkenchefens beskyttende vinger stille og roligt lærte de gastronomiske grundprincipper at kende for efterhånden at kunne påtage mig mere og mere ansvar for de gæster, der i stor stil valgte at spise på mit lærested. Der var områder indenfor gastronomien, der faldt mig let ? andre voldte mig store vanskeligheder. Fx er jeg aldrig blevet helt god til at vride kræmmerhuse ? man brænder fingrene noget så grusomt. I årene som kok var jeg så heldig at få mulighed for at arbejde med elever og en helt ny passion fandt vej til mig og førte til, at jeg i 2003 efter 4 års uddannelse kunne kalde mig folkeskolelærer. Der er langt mellem de to uddannelser ? og også afstand mellem arbejdsopgaverne. Fx så løfter jeg ikke så meget nu, jeg brænder mig heller ikke så meget mere, ligesom jeg heller ikke har det samme psykiske tidspres, som man har, når gæsterne sidder og venter på maden og helst skal have den serveret på samme tid ? selvom de har bestilt fra hver sin ende af menukortet.

Jeg har nu fungeret som udskolingslærer i 10 år, så min ?nye? passion for at arbejde med elever bliver opfyldt hver dag. Man kan faktisk sige, at jeg er køkkenchef for 27 kokkeelever, der er ved at lære de gastronomiske grundprincipper. Der er en stor del af dem, der har godt fat i principperne, det er dejligt ? de både forstår, at man fx skal brænde karry af for at krydderiets smagsstoffer frigives og at fersk kød og friske grøntsager skal holdes skarpt adskilt for at minimere risikoen for skadelig bakterievækst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her