Den 22.december 1977 ramte SF et historisk lavpunkt, da partiet i en meningsmåling stod til 2,3 % af stemmerne – lidt under de 2,8 % vi stod til i en meningsmåling i går. Den måling kom ovenpå en bitter intern fløjkrig i partiet, der var blevet afsluttet på landsmødet samme år, hvor man definivt havde fastlagt partiets politiske linje og på den konto havde måtte sige farvel til en lang række medlemmer.
Til dels meldte partiets revolutionsromantiske venstrefløj sig under fanerne hos Venstresocialisterne eller DKP, samtidig med at den centralistiske og meget kompromissøgende gruppering omkring partiets tidligere formand Sigurd Ømann – de såkaldte larsinister – også havde sagt farvel til partiet. Men på trods af den dybe krise var det netop gennem denne konflikt, at SF fastlagde nogle af helt grundlæggende principper for partiets eksistens. Og det er netop disse principper der i mine øjne gør, at partiet fortsat har en central rolle at spille i dansk politik og derfor er hver at kæmpe for.
