Jeg tager afstand fra de fysiske aktioner mod regeringen og deres repræsentanter. Man bør ikke frygte for sit helbred, når man ytrer sin holdning. Det må være grundlæggende i Danmark?
Men jeg forstår, og sympatiserer, med dem som højlydt og visuelt gav deres uenighed til kende ved regeringens 1. maj taler. Hverken Corydon, Thorning, Antorini eller Vilhelmsen havde fortjent taletid. De har så rigeligt været ved mikrofonerne på det seneste, og læser man deres forblommede skåltaler, som jo ligger på mange mediers hjemmesider, så er der INTET nyt under solen. De opruller skamløst deres paroler - og det har vi vist hørt nok?



























